Hvad er Reiki healing?
Reiki er japansk og betyder universel livsenergi. Reiki er en universel energi, som findes i alt i universet. Den strømmer gennem vores krop, gennem chakraer og meridianer for at nære celler, væv og organer.
Reiki energien virker på alle energiniveauer, det fysiske, det følelsesmæssige, det mentale og det spirituelle. Stress, smerter og ubalancer er tegn på, at der er blokeringer og ubalancer i energistrømmen. Reiki energien genopretter balancen og beroliger din krop og dit sind. Reiki energien opløser blokeringer og stagnationer i kroppen, således at energien kan strømme i et naturligt flow. Reiki energien styrker immunforsvaret, udrenser affaldsstoffer og hjælper kroppens evne til at helbrede sig selv.
Jeg fungerer som en kanal for Reiki energien, der går igennem min krop og mine hænder til dig. Det er således ikke min energi der bliver overført til dig.
Reiki healing kan ikke erstatte lægelig behandling, men kan understøtte og fremme sideløbende behandling.
Hvem kan have glæde af Reiki healing?
Reiki healing giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra den hektiske hverdag vi lever i, og få en stund for dig selv i ren nydelse og ro. Reiki healing løsner op for spændinger og blokeringer, både mentalt og fysisk, og hjælper din krop til at restituere fra stress, smerter og ubalancer. Reiki healing kan hjælpe dig at slippe gamle mønster som ikke længere er til gavn for dig. Du kan opnå klarhed i hvad du ønsker for dig selv og tage de skridt der står foran dig på din vej. Mine kunder fortæller, at de bl.a. har opnået indre ro, livsglæde, lethed, indsigt og klarhed.
Reiki healing er bl.a. velegnet til:
- Uro i krop og sind
- Tankemylder
- Smerter og spændinger
- Hovedpine og migræne
- Træthed og energiforladthed
- Søvnproblemer
- Bivirkninger ved et medicinsk forløb
Hvordan foregår en behandling?
En behandling med Reiki healing indledes med en samtale om hvad du ønsker healing til. Du ligger trygt og rart på en briks, fuldt påklædt og med et tæppe over dig. Jeg placerer blidt mine hænder på din krop, ovenpå tæppet, i forskellige positioner.
Reiki energien søger derhen, hvor du har brug for den. Det er således din egen krop der bestemmer hvad der skal heales. Jeg hjælper din krop med at genfinde sin indre balance og aktivere din egen evne til selvhealing.
Reiki healing er afstressende og nogle kunder falder i søvn under en behandling. Du modtager Reiki energien uanset om du falder i søvn. Under behandlingen kan du føle en lethed i din krop og i dit sind, varme, kulde, prikken og snurren i din krop. Nogle kunder fortæller, at de ser farver, lys og billeder. Det er individuelt hvad vi mærker eller evt. ser under en behandling. Det er ikke af betydning for healingens effekt, om du mærker noget.
Ønsker du hjælp til konkrete problemstillinger, anbefaler jeg minimum 4 behandlinger indenfor kortere tid, for at optimere betingelserne for at Reiki energien kan integrere sig i dit system.
Fjernhealing
Reiki healing kan også udføres som fjernhealing, hvor du har mulighed for at modtage healing, uden at komme til mig personligt. Ved fjernhealing kan du modtage healingen lige netop der hvor du er. Det kan være rart i en hektisk hverdag, blot at tage imod healing i dit eget hjem, hvor du kan ligge i din egen seng eller sidde i din favoritstol.
Fjernhealing er en meget stærk og kraftig metode, der har samme virkning som hvis du fik behandlingen her hos mig.
Jeg ringer til dig på det aftalte tidspunkt, hvor vi taler om hvad du ønsker healing til. Efter behandlingen sender jeg dig en sms, om at Reiki healingen er afrundet.
Efter behandlingen
Reiki energien arbejder videre efter behandlingen og udrenser og løsner op for de blokeringer som du er klar til at slippe. Det er derfor vigtigt, at du drikker godt med vand efter behandlingen, for at hjælpe din krop i en udrensningsproces.
Da Reiki energien arbejder videre efter en behandling, vil du kunne opleve reaktioner så som:
- En følelse af varme og/eller kulde i kroppen
- Trang til at sove
- Øget energiniveau
- Ro og afslapning i din krop og sind
- Snurren i kroppen
- Lethed eller tunghed i dit hoved og/eller krop
Bemærk:
Reiki healing erstatter ikke lægekonsultation eller medicin. Det er vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du føler dig syg eller har det psykisk dårligt.